Forside

Næstved Brugshunde

Næstved Brugshunde er en træningsplads, hvor der foregår flere forskellige slags træning af hunde blandt et aktivt og ambitiøst team af hundeførere.

På banen hos Næstved Brugshunde findes der mulighed for at træne programmer som Mondioring og IPO, men også for at træne helt almindelig lydighed, for dem som ikke er konkurrence interesserede, men gerne bare vil have en lydig og glad hund.

Næstved Brugshunde omfatter dermed afdelinger af flere foreninger:

Mondioring Danmark – Næstved afdeling

Rottweiler klubben Fladså

SOR Hundeskole – Næstved afdeling

Nogle af klubberne træner sammen på bestemte dage, mens andre træner som reelle hold, på andre dage. Men fælles for alle er, at humøret er højt, fællesskabet godt og træningen er sjov for såvel hunde som hundeførere.

Man behøver ikke bekende sig til en bestemt træningsform, for at træne hos Næstved Brugshunde. Man kan sagtens komme og få enten enkelte eller flere træningsseancer, hvis man fx har problemhunde eller bare er gået lidt i stå med en given del af træningen eller har specifikke spørgsmål eller problemer. Der er flere kompetente hundeførere hos Næstved Brugshunde, som både har deltaget i mange konkurrencer såvel som haft forskellige hunderacer – nogle nemmere end andre – som meget gerne hjælper med træningen. Der er dermed kendskab til de almindelige brugshunderacer, men der er også indgående kendskab til træning af flere hunderacer på den såkaldte “forbudt liste”.